Dit vandværk holder general-forsamling den 14. oktober

Blovstrød Vandværk efterlyser samtidig et supplerende medlem til bestyrelsen.

Grafik: Flemming Nyberg/AOB

Grafik: Flemming Nyberg/AOB

GENERALFORSASMLING Den 14. oktober, kl. 19:00 afholder Blovstrød Vandværk generalforsamling i Blovstrød Sognegård.

Der bydes på let anretning efter generalforsamlingen i sognegården. Tilmelding er nødvendig af hensyn til bestilling og kan ske ved at sende en mail til bvv@mail.dk. Tilmelding til spisning skal ske senest den 11. oktober, kl. 19:00.

Dagsordenen i henhold til vedtægter:

1. Valg af dirigent

2. Valg af referent

3. Bestyrelsens beretning

4. Det reviderede regnskab forelægges til godkendelse

5. Budget for det/de kommende år forelægges til godkendelse

6. Behandling af indkomne forslag fra bestyrelsen

7. Behandling af indkomne forslag fra medlemmer

8. Valg af medlemmer og suppleanter til bestyrelsen

9. Valg af revisor

10. Eventuelt

Det reviderede årsregnskab udleveres på generalforsamlingen eller rekvireres på Vandværkets kontor på hverdage kl. 10-12 eller hentes som pdf-fil på hjemmesiden, hent regnskab 2020 her.

Efter generalforsamlingen kan regnskab, priser eller takstblad, information om vandkvalitet, beretning, referat af generalforsamling rekvireres på vandværkets kontor eller på www.blvv.dk.

Ifølge vedtægterne har hvert medlem én stemme pr. ejendom, vedkommende ejer.

Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere én stemme ved fuldmagt.

Efterlysning
Formanden, Henrik Østergaard, oplyser samtidig, at der er desværre er to medlemmer, der træder ud af bestyrelsen. Formanden har fundet en meget kvalificerede person, men mangler så endnu et bestyrelsesmedlem.

Henrik Østergaard siger: “Er du en person, som gerne vil deltage aktivt i bestyrelsesarbejdet, må du meget gerne henvende dig til mig på mobil:
51 90 60 81.

dråbe.jpeg

Ny vandboring
Endvidere fortæller formanden til AOB: “Vandværket forventer i midten af november måned at starte med at bore den første nye boring i Tokkekøb Hegn, ca. 200 meter inde i skoven. Det har været en meget langsommelig proces og taget to år at få alle tilladelser. Men herom vil vi senere berette nærmere om dette projekt.”

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET