Blovstrød Kirke inviterer til stemningsfulde aftenandagter i en mørk tid

Som noget nyt vil der i Blovstrød Kirke i januar måned være aftenandagter om torsdagen.

Andagterne vil have mere meditativ karakter og der vil være mulighed for lystænding og altergang. Foto: AOB

Andagterne vil have mere meditativ karakter og der vil være mulighed for lystænding og altergang. Foto: AOB

AFTENANDAGTER Som noget nyt i Blovstrød Kirke vil der i januar måned være aftenandagter om torsdagen. Andagterne vil have mere meditativ karakter og der vil være mulighed for lystænding og altergang.

Sognepræst Kristine Krarup Ravn fortæller om initiativet med aftenandagter:
”Det bliver en lang vinter og mørk vinter, og der er brug for et sted at finde trøst og håb. Derfor er vi meget glade for, at sundhedsmyndighederne fortsat mener, det er forsvarligt at holde kirkedørene åbne - som et lys midt i mørket. Aftenandagterne er tænkt som en stille stund, hvor man kan finde ro og tankerne kan samle sig. Kirkens musikere vil sørge for stemningsfuld musik og der vil være ord til trøst, opmuntring og refleksion.”

Aftenandagter
Aftenandagter med musik og mulighed for lystænding og altergang:

Torsdag, den 14. januar, kl. 19:30-20:00 v. Kristine Krarup Ravn

Torsdag, den 21. januar, kl. 19:30-20:00 v. Kristine Krarup Ravn

Torsdag, den 28. januar, kl. 19:30-20:00 v. Mathias Harding

Søndagsgudstjenerster
Derudover fejres der gudstjeneste i Blovstrød Kirke hver søndag, kl. 10:00-10:30 og igen kl. 11:30-12:00.
Ved begge gudstjenester er tale om en kort andagt uden altergang. Kl. 10:00 er med fællessang, mens kl. 11:30 er uden fællessang. Til begge tjenester er der orgelmusik og sang ved kirkens sangere.

Søndag, den 10. januar, kl. 10:00-10:30 og 11:30-12:00 v. Kristine Krarup Ravn.  

Søndag, den 17. januar, kl. 10:00-10:30 og 11:30-12:00 v. Kristine Krarup Ravn.  

Søndag, den 24. januar, kl. 10:00-10.30 og 11:30-12:00 v. Kristine Krarup Ravn.  

Søndag, den 31. januar, kl. 10:00-10:30 og 11:30-12:00 v. Mathias Harding.

Ved aftenandagterne og søndagsgudstjenesterne følges alle sundhedsmyndighedernes anvisninger nøje.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET