Det er i perioder livsfarligt at færdes på de lokale veje og fortove

AOB har modtaget et indlæg vedrørende de farlige lokale ‘isbaner’ her i Blovstrød.

“Har kommunen ikke sat en pulje af til uforudsete isbaner? -Jeg spørger bare!”. Foto: AOB

“Har kommunen ikke sat en pulje af til uforudsete isbaner? -Jeg spørger bare!”. Foto: AOB

ISGLAT “På grund af kommunens spareiver er det fortiden livsfarligt at færdes på de lokale isglatte veje. Flere steder er det som gående simpelthen umuligt at komme over vejbanen fra det ene fortov til det andet. Og hvor der bare er lidt hældning på kørebanen har bilerne også svært ved at komme op og skrider i svingene til stor fare for de modkørende trafikanter. På store strækninger må cyklisterne helt opgive at benytte jernhesten,” sådan skriver en bekymret læser og fortsætter:

“Jeg er godt klar over, at det ikke er gratis at få saltet/gruset vores lokalveje, men kommunen er faktisk indirekte skyld i, at mange kommer galt af sted i disse dage, hvor frosten har gjort de lokale veje til isbaner. Det er ikke sådan, at jeg mener, at når bare der falder lidt sne, så skal lokalvejene have besøg af en sneplov. Men når frosten sætter hårdt ind, bliver de våde vejbaner pludselig til farlige isbaner. Har kommunen ikke sat en pulje af til uforudsete isbaner? Jeg spørger bare!”

Kørebanerne er total isbelagte på mange af de lokale veje. Foto: AOB

Kørebanerne er total isbelagte på mange af de lokale veje. Foto: AOB

AOB har ladet spørgsmålet gået videre til borgmester Karsten Längerich.


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET