Nu er der udsigt til at der kommer mere sne og i aften er der varsel om isglatte veje og fortove. Så husk at rydde og salte, så skraldemanden kan komme sikker frem.
SNERYDNING Meteorologerne har på sigt varslet mere sne, og allerede her til aften melder man om glatte veje og fortorve. I den forbindelse skriver kommunen følgende:
Sådan rydder du, så din skraldemand kan komme til:
Adgangsvejen
Ryd adgangsvejen hen til dine affaldsbeholdere for sne og is (bredde på minimum 1 meter)
Ryd omkring beholderne. Fjern sne og is fra lågene, så de kan åbne frit (du kan prøve at forestille dig, at du selv skulle trille afsted med noget tungt...)
Gør det så let for din skraldemand som muligt, når han skal trille dine beholdere eller en kærre fyldt med affaldssække hen til skraldevognen
Hvornår?
Hurtigst muligt efter der er faldet sne eller isslag
Hvorfor?
Fordi du gerne vil have tømt dine affaldsbeholdere
Fordi skraldemanden ikke skal falde og komme til skade
Fordi det ikke skal være dit affald, der ryger ud over hele vejen skulle nr. 2 indtræffe
Ansvar
Er du grundejer, har du ansvaret for, at fortov og sti ud for din ejendom er ryddet for sne og saltet eller gruset. Dette gælder også for privat fællesvej eller sti, som din ejendom grænser op til.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET