Allerød Bio fejrer kommunens 50 års jubilæum

Der vil i biografen blive vist fem forskellige film på søndg, og der vil være gratis børnefilm klokken 11, 12 og 13.

På søndag vil der være gratis børnefilm klokken 11:00, 12:00 og 13:00 i Allerød Bio. Foto: AOB

På søndag vil der være gratis børnefilm klokken 11:00, 12:00 og 13:00 i Allerød Bio. Foto: AOB

FILMHYGGE I anledning af kommunens 50 års jubilæum slår Allerød Bio dørene op og inviterer indenfor til filmhygge søndag, den 4. oktober.

Filmene har det til fælles, at de tager dig som gæst tilbage til en tid, hvor det var populært med store briller og frynser, men også en tid hvor diskomusikken tonede ud af diverse højtalere - nemlig 70'erne.

Det er nemlig det årti, hvor Allerød Kommune blev dannet.

Der vil i biografen blive vist fem forskellige film. Der vil være gratis børnefilm klokken 11:00, 12:00 og 13:00.

Når klokken slår 15:00, vises familiefilmen ‘Krummerne 1’ med en gratis popcorn til alle børnene.

Thomas Vinterbergs ‘Kollektivet’ vil blive vist klokken 19:30, hvortil de voksne kan nyde et glas cava.

Du får 50 procent jubilæumsrabat på dine billetter til familiefilmen klokken 15:00 og voksenfilmen klokken 19:30.

Du kan allerede nu reservére dine billetter på Allerød Bios hjemmeside, eller mød op i biografen på dagen, og få fat i dine billetter.

Allerød Bio arrangerer dette jubilæumsprogram med støtte fra puljen til fejring af Allerød Kommunes 50-års jubilæum.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET