Efter fire års løbende kritik har teknikerne endelig indset, at venstresvingsbanen på Kongevejen til Sortemosevej skulle forlænges. Nu er den første del af arbejdet udført.
VENSTRESVINGSBANE Så er entreprenøren i fuld gang med at genetablere den lange venstresvingsbane på Kongevejen til Sortemosevej. Indtil videre er selve midterhellen blevet fjernet og en midlertidg asfaltering er foretaget. Ny mangler man bl.a. at justere de hvide afstribninger for at markere opmarchbåsen med tilføjelse af vestresvingspile.
Det er over fire år siden, at AOB skrev om problemet med at halvere vestresvings-banen LÆS HER. Vi mente, at der var tale om ‘en ommer’, hvilke mange borgere og politikere var enige i - men først, da der blev foretaget en fremkommelighedsanalyse i 2019 måtte teknikerne erkende, at der var et trafikproblem, idet afviklingen af ligeudtrafikken mod nord gik i stå, når den korte svingbane var fyldt op, og man anbefalde derfor en forlængelse af svingbanen med ca. 25 m på Kongevejen. Dette krævede en opbrydning af den nordligste midterhelle - og det er det, der nu er under udførelse.
Sideløbende med at venstresvingsbanens forlænges, ændrer man samtidig forholdene ved de to parkeringsbåse, som er placeret over for bageren - så parkeringmulighederne bliver mere brugervenlige.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET