Snart er der orienteringsmøde om det kommende valg til menighedsrådet

Den 9. juni inviterer Blovstrød Kirke og menighedsrådet til et orienteringsmøde om det kommende valg til menighedsrådet.

Den 9. juni inviterer Blovstrød Kirke og menighedsrådet til et orienteringsmøde om det kommende valg til menighedsrådet. Mødet afholdes i sognegården. Arkivfoto: AOB

Den 9. juni inviterer Blovstrød Kirke og menighedsrådet til et orienteringsmøde om det kommende valg til menighedsrådet. Mødet afholdes i sognegården. Arkivfoto: AOB

ORIENTERINGSMØDE Blovstrød Kirke minder om, at der tirsdag, den 9. juni kl. 19:00 er et orienteringsmøde om det kommende valg til menighedsrådet.

Sognepræst Mathias Harding oplyser, at i Blovstrød Menighedsråd får enhver, der har tid og lyst, mulighed for at sætte sit præg på sin lokale kirkes fremtid. Menighedsrådet varetager både kirkelige og administrative opgaver, som spænder vidt.

Hanne Hauberg, som er formand for menighedsrådet, siger bl.a.: ”I Blovstrød står menigheds-rådet over for at skulle renovere kirken, og nye medlemmer kommer til at følge med i dette spændende projekt. At være medlem i et menighedsråd giver indsigt, indflydelse og ansvar.” Foto: AOB

Formand for menighedsrådet, Hanne Hauberg, supplerer: ”I Blovstrød står menighedsrådet over for at skulle renovere kirken. Der er bestilt et helt nyt orgel, og varmeanlægget skal moderniseres. Forarbejdet er på plads, og nye medlemmer kommer til at følge med i dette spændende projekt. At være medlem i et menigheds-råd giver indsigt, indflydelse og ansvar, ligesom personlig udvikling.” 

Til det offentlige orienteringsmøde gives en orientering om det nuværende – samt det kommende – menighedsråds arbejdsopgaver, herunder byggeprojekter, ligesom visioner, ønsker og ideer til det kommende menighedsråd udveksles. Der vil blive redegjort for det seneste års regnskab og det kommende års budget. Og sidst men ikke mindst orienteres der om det kommende valg til menighedsrådet, herunder datoer og regler for opstilling og valgforsamling. Sidstnævnte finder sted den 15. september 2020.

Minikoncert
Det offentlige orienteringsmøde - som er sammenfaldende med det årlige menighedsmøde - finder sted i Blovstrød Sognegård kl. 19:00. Men allerede kl. 18:40 byder kirken på et glas vin og en minikoncert ved pianist Christine Raft, der til daglig også er organist ved kirken.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET