Sang i det fri i Blovstrød

Den 21. juni inviterer Blovstrød Kirke til udendørs gudstjeneste og alsang, som foregår i sognegårdshaven.

Den almindelige højmesse foregår i sognegårdshaven, og under gudstjenesten vil der være tilbud om leg og fortælling for de mindste. Arkivfoto: AOB

Den almindelige højmesse foregår i sognegårdshaven, og under gudstjenesten vil der være tilbud om leg og fortælling for de mindste. Arkivfoto: AOB

I DET FRI På søndag, den 21. juni kl.10:00 inviterer Blovstrød Kirke til udendørs gudstjeneste og alsang. Den almindelige højmesse foregår i sognegårdshaven, og under gudstjenesten vil der være tilbud om leg og fortælling for de mindste.

Accordionist Nicolai Kornerup spiller med til både gudstjeneste og fællessang. Nicolai Kornerup har i klezmerbandet Mames Babegenush spillet over hele verden, bl.a. i Carnegie Hall i New York.

Han har produceret musik for bl.a. Kwamie Liv og X-Factor, skrevet arrangementer til DK Underholdningsorkester, DR Pigekor, DR Big Band. I oktober 20’ udgiver han et solo album med klaver og strygekvartet. Musik som befinder sig i et land mellem folkemusik, debussy og jazz.

Efter gudstjenesten er der – som altid – alsang fra højskolesangbogen. Arkivfoto: AOB

Efter gudstjenesten er der – som altid – alsang fra højskolesangbogen. Arkivfoto: AOB

Efter gudstjenesten er der fællessang – alsang fra højskolesangbogen - som kirkens organist vil spille til sammen med Nicolai Kornerup og kirkens sanger Niels Moltved. Alle opfordres til at tage en picnickurv med, og derudover vil der være kaffe og kage. Skulle det stå ned i stænger, flytter arrangementet indendørs i sognegården. Er man forhindret i at være med fra kl.10:00, kan man støde til senere.
 

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET