Kom af med ekstra affald

Producerer du mere dagrenovation/rest-affald fx madaffald, end der kan være i dit affaldsstativ? Så læs her.

Den fyldte EKSTRA-sæk stilles ved siden af dit stativ senest kl. 06:00 samme dag, som din affaldssæk tømmes næste gang. Foto: Allerød Kommune

Den fyldte EKSTRA-sæk stilles ved siden af dit stativ senest kl. 06:00 samme dag, som din affaldssæk tømmes næste gang. Foto: Allerød Kommune

AFFALD Producerer du mere dagrenovation/restaffald fx madaffald, engangs-handsker, bleer o.lign. end der kan være i dit affaldsstativ? Så har Allerød Kommune givet følgende løsninger:

Men husk! Dagrenovation/restaffald må ikke afleveres på genbrugspladsen, da det er uhygiejnisk.

Sådan gør du:
Vælg den løsning, der passer bedst:

  • en ekstra tømning - kan bestilles fra dag til dag

  • EKSTRA-sække (papirsæk) - bestilles senest dagen før normal tømning. Der kan bestilles flere sække ad gangen.

Her bestiller du:
Ekstra tømning eller EKSTRA-sæk bestilles via selvbetjeningslinket:  https://allerod.renoweb.dk/Legacy/selvbetjening/webshop.aspx

Pris:

  • En ekstra tømning koster 36 kr. pr. sæk

  • En EKSTRA-sæk koster 27 kr. pr. sæk.
    Du kan bestille flere sække samtidig. De kan gemmes til en anden god gang.

En ekstra tømning
Kan bestilles fra dag til dag og kan enten bestå i:

  • at din sæk i stativet bliver tømt en ekstra gang uden for den normale tømmedag -  eller

  • at du stiller en stor sort/klar plastsæk ved siden af dit stativ og plastsækken tages med, når din affaldssæk normalt bliver tømt.

Begge dele udføres kun, hvis du forinden har bestilt en ekstra tømning.

En EKSTRA-sæk
Bestilles senest dagen før skraldemanden normalt tømmer din affaldssæk - og består i:

  • Skraldemanden afleverer de bestilte papirsække, hvorpå der er trykt ”EKSTRA” på din adresse i forbindelse med tømningen.

  • Den fyldte EKSTRA-sæk stilles ved siden af dit stativ senest kl. 06.00 samme dag, som din affaldssæk tømmes næste gang. Her behøver du ikke bestille ekstra tømning.

Har du allerede en EKSTRA-sæk? (papirsæk med trykt ”EKSTRA”) skal du ikke bestille tømning af denne, men kan bare stille den ud senest kl. 06:00 samme dag, som din affaldssæk normalt bliver tømt.

Husk i øvrigt at pakke affaldet ind
Din skraldemand kan også blive syg. Så husk at pakke alt dagrenovation/restaffald ind i poser, som er lukkede med knude, så intet kan komme ud.

Ovenstående gælder ikke for det genanvendelige affald (glas, metal, papir, plast og pap), hvis du har fået de nye beholdere.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET