I år er der sat seks nye køer ud på inde-lukket på engen - men det er af typen Galloway-kvæg.
GALLOWAY-KVÆG Bondemanden Niels Bodilsen fra Lynge er i gang med at trappe ned på sin besætning, og derfor leverer han ikke dexter-køer til engen fremover. Allerød Kommune har derfor fundet en ny ‘leverandør’ - og det er blevet bondemanden Ole Christensen fra Ramløse. Det er derfor også blevet en ny type kvæg af Galloway-racen, som fremover vil græsse på engen. Det er en kvægrace, der oprindeligt stammer fra Galloway-området i det sydvestlige Skotland.
Det er den ældste britiske kvægrace og verdens ældste hornløse kødkvægrace. Man mener, at Gallowaykvæget kan stamme helt tilbage fra skyternes hornløse kvæg. De er lidt større end dexter-køerne, som tidligere gik på engen.
I år skal alle køerne have et navn, som begynder med H, og Pernille Hølledig fortæller, at hun allerede nu har indgået en aftale med Minierne på Blovstrød Skole om, at de snart vil finde nogle fine navne til køerne.
Koklapperlauget afholder snart et møde, hvor man fremover vil diskutere strategien mht fremtidplanerne for laugets drift, idet man bl.a. efterlyser flere medlemmer, som vil være med til at tilse køerne mm - Læs mere på Facebook HER.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET