Kørte uden kørekort

En kvindelig bilist blev standset af en patruljevogn i Blovstrød - det viste sig, at hun ikke havde noget kørekort.

Politiet stoppede en kvindelig bilist på Kongevejen her i Blovstrød. Arkivfoto: AOB

UDEN FØRERET Nordsjællands Politi oplyser, at en 31-årig kvinde fra Hillerød blev i tirsdags standset af en patruljevogn, da hun kom kørende ad Kongevejen i Blovstrød. Politiet kunne konstatere, at ejeren af bilen ikke havde noget kørekort.

Kvinden forklarede imidlertid, at hun havde lånt bilen af sin søster og fremviste søsterens sundhedskort som legitimation.

Men den forklaring viste sig ikke at holde stik, og den 31-årige indrømmede efterfølgende, at det var hendes bil, og at hun ikke havde noget kørekort.

Politiet oplyser, at kvinden blev sigtet for kørsel uden førerret samt personfalske oplysninger.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET