I fredags var der ‘Middag på tværs’ i Blovstrød Sognegård, hvor en Iransk flygtningefamilie serverede mad fra hjemlandets køkken.
TVÆRKULTURELT Der var pænt rykind i fredags i Blovstrøds Sorgengård, da der var arrangeret ‘Middag på tværs', og hvor en Iransk flygtningefamilie tilberedte og serverede mad fra hjemlandes køkken.
Under kaffen fortalte Ali om sin families flygtning fra Iran, og om deres liv og mødet med Danmark og folkekirken.
Det var Tværkulturelt Center, der var initiativtager til 'Middag på tværs', og det er et arrangement, der har været forbi Blovstrød Kirke flere år i træk. Sognepræst Mathias Harding siger i den forbindelse: “Det er mit klare indtryk, at kristne asylansøgere er ovenud taknemmelige for den imødekommenhed og interesse, som de møder til Tværkulturelt Centers arrangementer. Pga. deres kristne tro og identitet står mange af disse asylansøgere til en grum skæbne i deres hjemlande i Mellemøsten.”
Vores udsendte fotograf, Henrik Lund, var til stede ved arrangementet og fangede nedenstående situationer.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET