Blovstrød Kirke gennemfører alle planlagte julegudstjenester

Kirken gennemfører alle planlagte gudstjenester i december og begyndelsen af januar på baggrund af de nye regler fra sundhedsmyndighederne.

Alle otte planlagte julegudstjenester gennemføres i Blovstrød Kirke.  Arkivfoto: AOB

Alle otte planlagte julegudstjenester gennemføres i Blovstrød Kirke. Arkivfoto: AOB

GUDSTJENESTER Sognepræst Kristine Krarup Ravn oplyser til AOB, at Blovstrød Kirke gennemfører alle planlagte gudstjenester i december og begyndelsen af januar måned på baggrund af de nye regler fra sundhedsmyndighederne. Det betyder, at der ikke vil være salmesang til jule- og nytårsgudstjenester. Men naturligvis vil der være orgelspil til alle gudstjenesterne.

Gudstjenesterne vil maximalt vare 30 minutter, deltagere skal bære mundbind under gudstjenesten og al luft udskiftes imellem kirkelige handlinger via et luftrensningsanlæg.

I dag, den 24. december, er de otte julegudstjenester kun åbne for allerede tilmeldte, og der er lukket for tilmelding. Ønsker man ikke at benytte sin tilmelding opfordres man til hurtigst muligt at rette henvendelse til matha@km.dk.

Den 25. december er der gudstjeneste ved Kristine Krarup Ravn kl. 9:30 og 11:00.

Den 26. december er der gudstjeneste ved Mathias Harding kl. 19:30.

Den 27. december er der gudstjeneste ved Kristine Krarup Ravn kl. 10:00.

Den 1. januar 15:30 og 17:00 er der gudstjeneste ved Mathias Harding

Den 3. januar kl. 10:00 er der gudstjeneste ved Mathias Harding

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET