Så er fortovene på de to alléer færdigrenoveret - næsten

Det er med glæde, at Blovstrød-borgerne nu kan konstatere, at alle fortovene på henholdsvis Blovstrød Allé og Sjælsø Allé nu igen er blevet pæne og brugbare.

Det nordlige fortov af Sjælsø Allé blev i fredags afsluttet ud mod Kongevejen. Foto: AOB

Det nordlige fortov af Sjælsø Allé blev i fredags afsluttet ud mod Kongevejen. Foto: AOB

FÆRDIGT ARBEJDE Så er brolæggerne helt færdige med opretningen af de nedslidte fortove på henholdsvis Blovstrød Allé og Sjælsø Allé. Det eneste der mangler ved den østlige ende af Sjælsø Allé er asfalt-reparationer af selve cykelstien langs fortovet på en strækning på lidt over 200 meter. Dette bliver dog klaret i løbet af ugen.

Den store fortovsrenovering startede sidste år, men det var allerede i 2013 - for over syv år siden - at Blovstrød Listen havde møde med teknikerne på stedet, for at overbevise kommunen om, at den var helt gal med fortovene på de to store alléer - fliserne havde ‘sat sig’ og var knækket, skæve og forvitrede, så de var simpelt farlige at gå på!

Men nu er det med glæde, at Blovstrød-borgerne kan konstatere, at alle fortovene på de to alléer er blevet pæne og brugbare igen.

Efter flere henvendelser til Teknik- og Planudvalget blev der etableret et møde i august måned 2013, hvor man på stedet besigtigede fortovenes forfærdelige tilstand. Man erkendte, at det så ikke godt ud - men der skete bare ikke noget! - først syv år senere. Arkivfoto: AOB

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET