TEPM-udvalget anbefaler, at der nu igangsættes et skitseprojekt vedr. etablering af en cykel/gangsti langs Blovstrød Teglværksvej.
CYKELSTI Allerede for over et år siden gjorde beboerne fra bl.a. bebyggelsen ‘Grønningen’ opmærksom på, at der var et stort behov for et fortov og en cykelsti på Blovstrød Teglværksvej, idet mange skolebørn - bl.a. til privatskolen - må gå på selve kørebanen, hvor der dagligt konstant kører store lastbiler til og fra NEFF.
Nu har man behandlet sagen i TEPM-udvalget (Teknik-, Erhverv-, Plan og Miljø-udvalget) og anbefalet, at der igangsættes et skitseprojekt, hvor placeringen af stien i første omgang skal afklares. Efterfølgende skal der ske en projektering og opstart af anlægget.
Anlægsomkostningerne er afhængig af valget af den endelige placering, men anslås i størrelsesordenen af 6,0 mio. kroner.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET