Bliver Blovstrød mindre - noget kunne tyde på det

Kommunens nye skiltning viser, at Teglskovsbebyggelsen ikke ligger i Blovstrød men i Lillerød - kan det være rigtigt?

Det nye byskilt til teglskovsbyggeriet fortæller, at disse huse ikke ligger i Blovstrød men i Lillerød. Foto: AOB

BYSKILT Nu troede vi alle, at Blovstrød gik helt over til S-banen - lige som vi var sikre på at Blovstrød Teglværk lå i Blovstrød. Vejen langs den kommende bebyggelse hedder jo også Blovstrød Teglværksvej - så derfor kan det undre meget, at indkørslen fra Sortemosevej til den nye bebyggelse 'Teglskoven' tilsyneladende ligger i Lillerød. Vi mener da også, at Allerød Privatskole ligger i Blovstrød lige som XL-byg.

Er der blot tale om en fejl, eller er det bevidst, at alt hvad der ligger vest for Blovstrød Teglværksvej skal betegnes som Lillerød, hvilket vi mener, ikke er særlig logisk, og svarer heller ikke til, hvad kommunen tidligere har vist - jf. nedenstående illustration.

Vi har nu forelagt spørgsmålet Allerød Kommune - og afventer en forklaring.

Allerød Kommune har tidligere klart vist, hvor det nye BLOVSTRØD (‘Teglskoven)’ ligger. Illustration: Allerød Kommune


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET