Bydelsmøde om Blovstrød i november

Allerød Byråd inviterer igen borgerne til orientering og debat.

Sidste år var alle pladser besat, da borgmester Karsten Längerich bød velkommen til kommunens præsentation af bydelsmødet for Blovstrød. Foto: AOB

BOGERMØDE Til november afholder kommunen tre bydelsmøder - og for Blovstrød sker det tirsdag, den 19. november.

Sidste år søsatte Allerød Byråd et nyt tiltag med bydelsmøder, hvor der blev orienteret om planer og større projekter i de lokale nærområder, og hvor der efterfølgende var mulighed for debat.

Nu gentager byrådet bydelsmøderne, der holdes som følger:
Allerød Bibliotek: Torsdag, den 14. november kl.17:00-19:00.
Blovstrød Skole: Tirsdag, den 19. november kl. 17:00-19:00 og
Lynge Skole, Onsdag, den 20. november kl.17:00-19:00.

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET