Skolevejen i vinter bliver udvidet

Vintervedligeholdelsen udvides med stien langs Frugtlunden - op til Østre Teglværksvej og videre ud til Kongevejen.

Stien, som går fra Drabæk Huse og op til Kirkestien, er privat, men stien videre langs Frugtlunden op til Østre Teglværksvej og ud til Kongevejen bliver inddraget i vintervedligeholdelsesplanen. Foto: AOB

VINTERVEDLIGEHOLDELSE Vi skrev i forrige uge om vintervedligeholdelses-planen i Blovstrød. Der er siden sket en ændring, idet der udvides med stien langs Frugtlunden op til Østre Teglværksvej og ud til Kongevejen aht. til at forbedre skolebørnenes adgang til Blovstrød Skole i området.

På kortet har AOB angivet den midlertidige påtænkte skolevej fra Drabæk Huse og Frugtlunden. Disse stier er angivet med grøn markering. De 2 pile til venstre viser stier, som også vil blive vintervedligeholdt, selv om de ikke var angivet på kommunens oversigt. Pilen til højre er en privat sti , som hører til Drabæk Huse. Den gule markering viser den fremtidige skolesti bl.a. bag parkeringspladsen ved kroen og REMA 1000. Dette sti-forløb etableres dog først, når de 18 rækkehuse, Søbredden, er færdigetableret - hvilket tidligst sker i 2021.

Det varer nok lidt før de 18 rækkehuse - ved navn ‘Søbredden’ - bliver klar. Foto: AOB


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET