Spillerne fra bl.a. Blovstrød Tennis-Klub kan glæde sig til den nye hal

Den fælles tennishal i Lillerød er forsinket, men åbner senest den 1. oktober.

På grund af et nyt udbud af tennishallens gulv er der tale om en forsinkelse på tre-fire måneder. Foto: AOB

FORSINKELSE Den nye licitation af arbejdet med gulvlægningen i den nye fælles tennishal er nu afgjort. De indkomne tilbud er vurderet af både en ekstern rådgiver og jurist, og resultatet er også forelagt de tre tennisklubber i kommunen.

Det blev ‘Play Maker Sports’, som samlet gav det bedste bud, og det forventes, at arbejdet med etableringen af gulvet er afsluttet senest den 1. oktober i år.

Det blev tidligere besluttet at gennemføre et nyt udbud af gulvet til den nye tennishal, idet det efter drøftelser mellem de tre tennisklubber og den kommunale forvaltning blandt andet kunne konstateres, at forskellige funktionskrav ikke var defineret præcist nok i udbudsmaterialet.

Det har betydet en forsinkelse af åbningen af hallen, der oprindeligt skulle have slået dørene op i maj-juni måned.

Smukke vilde blomster er skudt op ved den nye tennishal. Foto: AOB


SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET