Huspriserne er steget meget i vores område

På blot et enkelt år er priserne steget med syv procent i Allerød Kommune.

Huspriserne i Allerød er steget næsten fem gange så meget som landsgennemsnittet. Temafoto

PRISSTIGNINGER  Allerød Kommune ligger helt i top, når der gælder prisstigninger på villaer og parcelhuse i Nordsjælland. Nye tal fra Finans Danmark viser, at på blot et enkelt år er priserne steget med syv procent fra første kvartal i 2018 til første kvartal i 2019.

Huspriserne i Allerød er dermed steget næsten fem gange så meget som landsgennemsnittet.

Der er dog store forskelle i huspriserne i de enkelte kommuner i Nordsjælland. De eneste andre kommuner med samme høje stigning som Allerød er Rudersdal og Egedal kommuner, og helt i bund ligger Fredensborg og Furesø Kommune, hvor priserne er faldet med henholdsvis en og tre procent.

Huspriserne er gennemsnitligt steget med 3,5 % i hele Nordsjælland det seneste år, og regionen ligger dermed godt over landsgennemsnittet på 1,24 %..

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET