Cirkus Arli kommer til byen

Den 1. august stiller Cirkus Arli sit cirkustelt op her i Blovstrød på den grønne plæne ved Vestervang.

"Bare rolig - vi kommer snart" står der på nogle af Cirkus Arlis plakater. Foto: AOB

CIRKUS Torsdag, den 1. august kommer Cirkus Arli her til byen. Man slår teltet op på det grønne område ved Vestervang om formiddagen, og forestillingen starter klokken 18:30.

I 49 år har familien Arli turneret rundt i det danske land med deres cirkus. Hvert år besøger de mere end 100 byer og giver over 150 forestillinger. Sæsonen starter primo april og slutter ultimo august, men inden de slutter for 2019, kommer de som sædvanligt til Blovstrød. 

Forestillingen
På hjemmesiden står der bl.a: 
Cirkus Arli er et vaskeægte familiecirkus for hele familien og er ligeledes specielt egnet til mindre børn.

Mange har haft deres allerførste cirkusoplevelse i netop Cirkus Arli og kommer nu med deres egen børn og børnebørn for at videreføre en hyggelig tradition.

Det er ikke for stort, man kan overskue tingene

I cirkusforestillingen anvendes der ikke voldsomme, skræmmende effekter, og den intime stemning, som man oplever i cirkusteltet, er noget for alle generationer.

Forestillingens varighed er 1 time og 45 minutter.

Hvad skrev pressen? LÆS HER

SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET