I lørdags havde LAFAK arrangeret en sommerudflugt for sine medlemmer med Blovstrødbanen til det nedlagte Blovstrød Teglværk.
Dette damplokomotiv står på det gamle teglværksareal, men har dog aldrig kørt på banen. Foto: AOB
SOMMERUDFLUGT Lokalhistorik Arkiv og Forening havde i lørdags inviteret sine medlemmer til en udflugt med Blovstrødbanen til det nedlagte Blovstrød Teglværk. Det var planlagt, at man skulle starte turen fra Blovstrødhallen og så køre med veterantoget til ‘Teglværket’.
Afsporet togvogn
Men sådan gik det ikke, idet togpersonalet måtte meddele, at en togvogn var blevet afsporet ved et sporskifte ved teglværket. Man måtte således starte mødet ved selve Blovstrødbanens værkstedsbygning, hvor den nye formand for LAFAK (Lokalhistorisk Arkiv & Forening i Allerød Kommune), John Nørskov Hansen, bød velkommen og gav herefter ordet til arkivleder Birthe Skovholm. Denne beretning om teglværkets historie blev dog gennemført indendørs i værkstedet, idet det begyndte at styrtregne. Birthe Skovholm gav mange nye oplysninger om bl.a. produktionen på teglværket, som på et tidspunkt var et af Nordeuropas største teglværker. Teglværkets brugte ler, der var aflejret i issøer i slutningen af den sidste istid, til teglprodukterne.
Birthe Skovholm fortlate videre: I de første mange år gravede man leret op ved håndkraft og læssede det på træ-tipvogne, som et lille lokomotiv kørte hjem til teglværket. En arbejder fik 1 kr. for at fylde en tipvogn pr. håndkraft. Teglværket havde i mange år et sidespor til Nordbanen - som jo kørte lige forbi - og der var en stationsmester ansat fra DSB, som sørgede for, at godstogene, der hentede de færdige mursten og tegl, kom rigtigt ind i køreplanen på Nordbanen. Mursten og tegl skulle bruges til bl.a. etageejendomme på Østerbro, Københavns Hovedbanegård og mange andre byggerier.
Efterfølgende holdt geolog Steen Andersen en spændende orientering om de geologiske forhold, som gjorde, at der i sin tid faktisk lå mange teglværker rundt om i Allerød-området.
Geolog Steen Andersen fremviste et kort, som viste, hvor de fine ler-forekomster var dannet under istiden omkring Allerød-området. Foto: AOB
I forbindelse med arrangementet havde den tidligere formand for LAFAK, Ole Høgh Post, skrevet en artikel i medlemsbladet Nøglehullet: ‘Historien om Blovstrødbanen’. Vi bringer her - med tilladelse fra LAFAK - artiklen:
“Blovstrødbanen
Blovstrød Teglværk lukkede langovnen i 1968 men fortsatte dog med at brænde glaserede sten i Pottemageriet frem til 1984, hvor produktionen ophørte totalt.
Tilbage i landskabet lå, udover bygningsrester som ovn- og administrationsbygning, remise, vognhal og Pottemageriet, et omfattende skinneanlæg fra tipvognstogene. Værket hentede ler helt ovre fra Vassingerød Old, og selvom de mange kilometer spor nu er fjernet, ses lersporenes tracéer med gennemskæringer og dæmninger endnu, hvor man ikke har pløjet dem helt væk.
Vi kender også de fleste lergraves placering, selvom det kan være svært at se, hvad der engang hørte til enten Blovstrød eller Allerød Teglværk. På ældre fotografier fra lergravene kan man ofte bestemme teglværket ud fra tipvognene, der fra Blovstrød var af træ, mens Allerød Teglværk havde mere moderne vogne af jern.
Gennem skoven
Begge værker brugte først af de nære lerforekomster, men skaffede sig tilladelse til at føre lersporene gennem Ravnsholt for at nå de gode lerforekomster ved Høveltsvang og Vassingerød Old. Fornuftigvis fik begge værker en fælles tilladelse fra Skovstyrelsen/Statsskoven, og gennem Ravnsholt fulgtes begge værkers spor tæt side om side tværs gennem skoven. Ude af Ravnsholt deltes banerne, så Blovstrød Teglværk især gravede mod syd og på Olden, og Allerød Teglværk i Høveltsvang.
Steen Andersen havde udarbejdet et kort, som viste, hvor bl.a. Blovstrød og Allerød teglværkerne havde anlagt tipsvognspor langt mod syd-vest.
Rester af lergravene er der endnu, men man skal kende graveområdet godt for at se noget nu mange år efter, hvor alt er opfyldt eller sprunget i skov – eller er omlagt til luksusgolfbane.
Dansk Jernbaneklub
I 1980’erne fik Dansk Jernbaneklub øje på Blovstrød Teglværks remise og nære sporføring, og de arbejdede nogle år med at samle udstyr og tilladelser til at genoplive kørslen på noget af sporsystemet, men ikke ligefrem at genskabe alt. Jernbaneklubbens initiativrige sekretær, Oscar Meyer, havde en fortid som officer ved ingeniørtropperne fra Farum Kaserne. - I øvrigt dem, der stod for at sprænge Blovstrød Teglværks skorsten i januar 1980. Det var en sprængning, hvor man undervurderede murermesterens arbejde, så der måtte hentes mere krudt ad to omgange, og som samlede en del tilskuere
Blovstrød Teglværk før den markante skorsten blev sprængt i tredje forsøg i efteråret 1979. Foto fra LAFAKs arkiv
Oscar Meyer havde gode venner på Farum Kaserne og kunne regne med ”øvelser”, udstyr og løftegrej, som der blev godt brug for efterhånden som roebanelokomotiver og en bevaret, men for lav remise fra teglværkets lertog kunne, indgå i jernbaneklubbens projekt. Snart sås bunker af jernbaneskinner, sveller og tunge DSB-vingehjul på teglværkets nu tømte areal.
For at give en jernbaneoplevelse drømte man om at genoplive sporet langt ud i Sønderskov, men Allerød Kommune kunne kun gå med på idéen på egne matrikler. Faktisk havde LAFAK en udflugt i 1982 til resterne af teglværket, hvor vi ud over at se jernbaneklubbens opstart, besøgte den endnu stående langovn og Pottemageriet, der stadig står intakt med glaseringsovnene i dag.
Jernbaneklubben fik med velvilje fra Allerød Kommune, der ejede hele teglværksarealet med bygninger, lov til at udlægge skinner i de oprindelige tracéer og gennem tunneller under Nordbanen. Den første sporlægning var klar i slutningen af 1984, og i 2000 var det lange spor op til Blovstrødhallen færdig. Denne forbindelse gav projektet mening, men har jo aldrig haft noget med teglværkets lerspor at gøre. Derimod er sporet under Nordbanen den oprindelige tracé, mens trinbrættet Oskar Jensens Bro, er egen opfindelse.
Banens længde er 1,2 km med stationerne Blovstrød (ved hallen), Storkevad (ved Blovstrød Teglværksvej), Teglværket (ved remise, værksted mm) samt Oskar Jensens Bro (lige på den anden side af S-banen).
På ruten køres med dieseltraktorer og nogle åbne roevogne med primitive træbænke. Kørslen annonceres og ligner en succes, og jernbaneklubbens uniformerede medlemmer ser ud til at have det sjovt!”
Damplokomotivet B4 har i mange år kørt på banen, men er desværre ikke mere aktiv, idet den skal have en ny kedel - og det koster rigtig mange penge. Men i stedet kører man med et solidt diesel-lokomotiv ‘Klingenberg’, som kom til banen i 1991. Roevognene er indrettet med bænke til passagererne, og hvor der er også plads til barnevogne. Arkivfoto
Efter foredragene og besigtigelsen af værkstederne og pottemagerovnene kunne togpersonalet oplyse, at nu var veterantoget ‘kommet på sporet’ igen og klar til at køre gæsterne tilbage til Blovstrødhallen.
I silende regn kørte veterantoget gæsterne tilbage til Blovstrødhallen. Foto: AOB
Vil du vide mere om Blovstrød Teglværk så læs her: BLOVSTRØD TEGLVÆRK
Hvis man er interesseret i at blive medlem af Lokalhistorisk Arkiv, kan man kontakte arkivleder Birthe Skovholm på mailadressen: LAFAK@LAFAK.dk. Hjemmesiden findes på www.lafak.dk.
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET