Som noget nyt lancerer Blovstrød Kirke et prædikenværksted, hvor alle er velkomne til en samtale om søndagens evangelietekst.
PRÆDIKENVÆRKSTED Sognepræst Mathias Harding fortæller: “Som noget nyt lancerer Blovstrød Kirke et prædikenværksted, hvor alle er velkomne til en samtale om søndagens evangelietekst.
Paulus skrev, at 'troen kommer af det, der høres' (Romerbrevet 10, 17), men hvad hører jeg egentligt, når jeg om søndagen hører evangelie-teksten oplæst og udlagt af præsten? Er det forståeligt, er det vedkommende, taler det til mig? Disse spørgsmål vil vi gerne drøfte i vores prædikenværksted.
Første prædikenværksted blev afholdt den 2. oktober, og næste arrangement finder sted i sognegården nu på onsdag, den 27. november kl. 19:00, hvor vi skal tale om søndagens tekst: Lukasevangeliet 4, 16-30 'Jesus i Nazarets synagoge', 1. søndag i advent.
Der serveres en bid brød og lidt at drikke, og der er ingen særlige kundskaber for deltagelse der er påkrævet - ud over interessen i søndagens evangelietekst.
Tilmelding er ikke nødvendig. Mød bare op!”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET