Med udgangspunkt i en revideret prognose gennemføres der en analyse af udvidelses-behovet for Blovstrød Skole.
UDBYGNING I det nu offentliggjorte budgetforlig - som 10 ud af byrådets 21 medlemmer står bag - står der bl.a.: “Byrådets beslutninger om at udbygge Blovstrød er ved at blive realiseret, og derved er grundlaget for Blovstrød Skole genskabt.
Med udgangspunkt i en revideret befolkningsprognose skal der gennemføres en analyse af udvidelsesbehovet for Blovstrød Skole, hvor klubben også skal indgå.”
Udvides i tide
”Skolen skal udvides i tide til, at den kan rumme de flere elever, som forventes, og det nye klubtilbud i Blovstrød til 10 mio. kr. planlægges etableret i 2022,” fremgår det af forligsteksten, som bl.a. oplyser videre:
Børnehus 2
“I sensommeren 2020 åbnes den ny daginstitution nr. 2 i Blovstrød (Bøgelunden) - med et budget på 43 mio. kr. - således, at børnene i Blovstrød fremover kan passes tæt på bopælen, og visionerne om nye fællesskaber i Blovstrød Børne- og Læringsby er kommet endnu et skridt nærmere.
Hvis kapaciteten på dagtilbudsområdet ikke bliver tilstrækkelig med den nye daginstitution, skal der ses på nye løsninger.”
SYNES DU OM ARTIKLEN, SÅ TRYK PÅ HJERTET