Blovstrød-borgeren Julius Johansen fyldte 19 år i torsdags, og det fejrede han ved at slutte som samlet vinder af det hollandske etapeløb.
FØRETRØJE Julius Johansen fyldte 19 år i torsdags, og det fejrede den unge rytter her fra Blovstrød ved i weekenden at slutte som samlet vinder af det hollandske etapeløb Olympia's Tour. Det skriver Frederiksborg Amts Avis og fortsætter:
Julius Johansen mistede ellers førertrøjen til Sunwebs Max Kanter på fredagens fjerde etape, men den unge Blovstrød-rytter tog den gule førertrøje tilbage, da han kørte sig ind på tredjepladsen på løbets enkeltstart, hvor han var syv sekunder efter holdkammeraten hos ColoQuick Johan Price-Pejtersen.
“Min radio virkede ikke, så jeg gav den bare fuld gas,” siger Julius Johansen til løbets hjemmeside.
Før sidste etape, der gik fra Dreumel til Leeuwen, havde Julius Johansen et forspring på 13 sekunder til løbets nummer to, Marten Kooistra, fra Racing Academy.
Dette forspring formåede Julius Johansen at udbygge til 17 sekunder på sidste etape ved at tage bonussekunder i nogle af de indlagte spurter. Den unge nordsjællænder formåede hele tiden at holde sig fremme i feltet og kørte over målstregen i Leeuwen som nummer fire i samme tid som etapevinderen Marijn van den Berg.
Julius Johansens holdkammerat Rasmus Bøgh Wallin sluttede lige foran den samlede vinder som treer på sidste etape. ColoQuick vandt løbets holdkonkurrencen, lige som Julius Johansen også vandt ungdomskonkurrence