Langfredag får Blovstrød Kirke besøg af den kendte Helen Davies Mikkelborg, som vil gøre langfredagens gudstjeneste særlig stemningsfuld.
HARPESPIL Blovstrød Kirke får langfredag den 30. marts kl. 10:00 besøg af den kendte Helen Davies Mikkelborg, som vil gøre den dystre langfredags gudstjeneste særlig stemningsfuld med sit unikke harpespil.
Helen er som harpenist særdeles vidtfavnende. I hendes omfattende musikalske karriere har hun kombineret orkesterstillinger som soloharpenist i både Irland og Skandinavien med forskning i harpemusik fra 17- og 1800-tallet, arrangeret og spillet såvel traditionel irsk musik samt folketoner fra hendes hjemegn, Wales. Siden 1989 har hun desuden arbejdet med improviseret og elektronisk musik sammen med sin mand, trompetisten og komponisten Palle Mikkelborg.
Gudstjenesten vil være liturgisk med læsning af de syv korsord, vekslende med Helen Davies Mikkelborgs stemningsfulde harpespil. Jesu syv ord på korset er en traditionel samling af syv korte fraser ytret af Jesus under korsfæstelsen, lige før han døde, samlet fra de fire evangelier. Fraserne indgår i en form for kristen meditation som særligt bruges i fastetiden, den stille uge og på langfredag.
Sognepræst Kristine K. Ravn vil stå for læsninger og liturgi.
På grund af sygdom har Verdi Kvartetten desværre måtte aflyse sin medvirken langfredag.