‘Alt Om Blovstrød’s redaktion ønsker alle vores læsere et rigtig godt og lyst Nytår.
2019 Redaktionen ønsker alle vores læsere et rigtig godt og lyst Nytår, og vi håber, at vi også i det nye år får ligeså megen kontakt med Blovstrød-borgerne, som vi har haft i 2018.
Vi kan klart se, at flere og flere dagligt taster ind på blovstroed.dk, og vi registrerer samtidig, at kontakten til redaktionen bliver mere og mere udbygget. På Facebook havde vi ved sidste nytår 675 personer, som synes godt om Alt Om Blovstrød - men i år er dette tal steget med lige netop 200 til 875 personer, der synes godt om vores hjemmeside! Det er jo rigtig dejligt og gør, at vi vil fortsætte vort arbejde med hjemmesiden og skrive endnu flere lokale nyheder suppleret med fotos.
Hvis du også synes godt om hjemmesiden, så markér det på vor Facebook-side.