Et stort farvel til Jørgen Johansen som borgmester

Over 150 gæster var mødt frem ved Jørgen Johansens afskedsreception i går.

"Hvor er det vildt dejligt, at I er kommet så mange i dag. Det betyder meget for mig," sagde en tydeligt rørt Jørgen Johansen. Foto: AOB

Over 150 gæster var mødt frem til receptionen. Foto: AOB

BORGMESTERAFSKED  “Det har været fantastisk at være borgmester i Allerød Kommune,” sagde Jørgen Johansen - ved afskedsreceptionen i går, og fortsatte: "Mange har stillet mig spørgsmålet, hvordan er det ikke at skulle være borgmester mere? Svaret er, at det har været forfærdeligt hårdt. Og jeg har været fantastisk ked af det, fantastisk skuffet og fantastisk vred. Men for hver dag, der går, forsvinder det lidt, og det er det, det handler om."

På spørgsmålet om 'Hvad skal du nu lave', svarede Jørgen Johansen. "Det aner jeg ikke - endnu. Jeg har aftalt møde med fagforeningen og med jobcentret, og jeg ser lyst på det. Men jeg glæder mig og tror, at det bliver spændende."

Vor fotograf var med ved receptionen og viser her klip fra eftermiddagen.