I dag var det tørvejr, og derfor muligt at lægge hvide striber på kørebanen
"Vi har ventet på tørt vejr - før kunne vi ikke lægge de hvide striber på asfalten," fortæller entreprenøren til AOB. "Men nu er vi i fuld gang, og vi bliver næsten færdig i dag!"
De hvide striber er flydende plastik, som er 200 grader varmt, når det bliver lagt ud på vejbanen. Striberne er meget slidstærke og holder mindst 5 - 7 år, fortæller entreprenøren.