Efter en fugtigt periode vælter det nu frem med dræbersnegle. Flere har berettet om forskellige metoder til at blive sneglene kvit - her er en ny variant
SNEGLEFÆLDE I fortsættelse af vor tidligere artikel om problemerne med dræbersnegle har en borger, Michael Christian Petersen skrevet om en hjemmelavet sneglefælde, som han har 'udviklet', og som han mener er meget effektiv.
Michael Christian Petersen skriver: "Benyt brugte mælkekartoner med skruelåg og kom en blanding af 1 liter vand, 25 g spraymalt og 3 cl sprit - blandingen rækker til 4-5 fælder."
Flere har kommenteret omkring det dyreetiske aspekt af sådan en sneglefælde, og Michael Christian Petersen siger i den forbindelse: "Vi ønsker ikke at bruge gift i vores have, da det skader pindsvin, hunde, katte og andre smådyr. Denne blanding er ikke giftig - den tiltrækker blot sneglene til fælden.
Husk at bruge handsker når man samler fælden op da snegleslim indeholde e-coli-bakterier, og man kan kan blive temmelig syg af det skidt."
Michael Christian Petersen siger videre: "Et alternativ, som flere foreslår, er at samle snegle sammen med en tang og klippe dem over eller overhælde med kogende vand. Det har også været vores tilgang tidligere, men mængden af snegle i vores have er så stor, at vi kan bruge flere time hver aften og morgen. Derfor bruger vi disse sneglefælder, da vi mener det er en løsning som vi kan stå inde for."