Det flotte vejr lokkede ekstra mange i skoven på de åbne individuelle baner
STAFET-ORIENTERING Allerød OrienteringsKlub arrangerede søndag, den 21. maj årets Sjællandsmesterskaber i stafetorientering i St. Dyrehave.
Det flotte vejr lokkede ekstra mange i skoven på de åbne individuelle baner, så det samlede deltagerantal kom op på ca. 500 deltagere fra hele Sjælland, hvoraf ca. 400 deltog i Sjællandsmesterskabet i stafetorientering.
I eliteklasserne levede Tisvilde Hegn OKs damer og OK Øst Birkerøds herrer op til favoritværdigheden og vandt klasserne, ikke mindst efter flotte løb af hhv. Amanda Falck Weber og Marius Thrane Ødum på 3.turene.
Allerød OrienteringsKlub havde fem ungdomshold med i konkurrencen, og de vandt alle medaljer:
D/H Max43: Nr. 1 Oscar David Broman Jensen, Amalie Ertmann, Theis Munktved
Nr. 3 Hedda Kärner Grooss, Erik Grønborg Nielsen, Valdemar Marager
D12: Nr. 3 Frida Kärner Groos, Signe Westen Rasmussen, Cecilie Broman
H12: Nr. 2 Asmus Fundal, Tore Emil Maarup, Johannes Marager
H20: Nr. 3 Emil Olander Lorenz, Mikkel Meldgaard, Lasse Fugmann Thamdrup
Der var stor ros til arrangementet, og ikke mindst til Erik Sørensens udfordrende baner i forårsskoven. Omkring 50 medlemmer af Allerød OrienteringsKlub var involveret i arrangementet, der satte ny standard for afviklingen af SM-stafet med massiv brug af Facebook, drone-optagelser og livestreaming fra stævnepladsen.