Beboer i Blovstrød har i mandags registreret en mistænkelig sort varebil kørende søgende rundt i kvarteret ved Blovstrød Allé
MISTÆNKELIG Af Nordsjællands Politis døgnrapport fremgår det, at en sort VW Transporter ved 19:00-tiden i mandags - 2. påskedag - kørte rundt i kvarteret omkring Blovstrød Allé.
Føreren beskrives som en udenlandsk mand på 30-40 år med kort sort hår og iført mørk bluse eller jakke, og han kørte fra stedet, da det gik op for ham, at en beboer i området holdt øje med ham. Beklageligvis fik man ikke noteret registreringsnummeret på bilen.
Har du registret flere detaljer omkring den sorte VW Transporter, så kontakt Nordsjælland Politi.