Den 30. marts går startskuddet for Blovstrød Løvernes succesfulde løbetræning for begyndere
LØVERNE Så er det med at finde løbeskoene frem: Den 30. marts går startskuddet for Blovstrød Løvernes mangeårige og succesfulde løbetræning for begyndere.
I Blovstrød Løvernes pressemeddelese lyder det:
"Også i år har vi 15 topmotiverede trænere, som står klar til at tage imod dig og guide dig igennem det næste halve år, som udover at det skal være seriøst også bliver sjovt og socialt. hedder det i en pressemeddelelse.
Vores løbekoncept er for alle, uanset alder, højde og drøjde. Synes du - af en eller anden årsag - at løb ikke er noget for dig, har vi også et godt walker-tilbud, som har udviklet sig meget positivt de sidste år, hvor man går Nordic Walking og Power Walking - men i flere forskellige tempi, så alle kan være med."
Blovstrød Løver skriver videre: "Så uanset hvad: Mød op med løbeskoene til vores opstart den 30. marts kl. 17:30 i cafeteriet på Skovvang Stadion. Vi starter med et introduktionsmøde, hvor vi vil fortælle meget mere om træningen, hvorefter vi løber en lille tur. Du kan også besøge vore hjemmeside, hvor der ligger masser af information om klubben og begyndertræningen, som er tre gange om ugen".