Blovstrøds håndbolddrenge spillede i dag, onsdag, to kampe på udebane mod Dragør og vandt stort
HÅNDBOLD Bo Thorenfeldt Poulsen fortæller til AOB:
Her til aften spillede Blovstrøds håndbolddrenge to kampe på udebane mod Dragør. Det blev til to sejre på henholdsvis 24-12 og 19-2.
Blovstrød lagde i begge kampe hårdt fra land, og så sig ikke tilbage. Blovstrød fører A-rækken suverænt og med dagens resultater ligger Blovstrød nr. 3 i B-rækken.
Sejrene blev behørigt fejret med sejrssang, kage og saftevand.