Det er nu på søndag, at der er tøndeslagning - og der vil være fastelavnsboller, varm kakao og saftevand til alle
FASTELAVN Traditionen tro holder Blovstrød Kirke igen i år stor fastelavnsfest. De mange hundrede fastelavnsboller er for længst bestilt hos Rustik Bageren, så de er klar til den store fastelavnsfest på søndag, den 26. februar kl. 11:00.
Dagen begynder med en kort familievenlig fastelavnsgudstjeneste ved sognepræst Kristine K. Ravn, og bagefter slår alle de udklædte børn katten af tønden på pladsen ved sognegården.
Arrangementet er gratis og kræver ingen tilmelding.