Tag med Dansk Vandrelaug på nytårsture i Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave til bl.a. Kongedyssen.
MOTION Hvis nytårsfortsættet er mere motion, kan det være en god idé at gå med, når Dansk Vandrelaug arrangerer en 16 km lang gåtur mandag, den 1. januar kl. 10:00.
Turen starter ved Allerød Station på østsiden. Her vil turleder Lis Nielsen - fra Dansk Vandrelaug - være parat til at gå i spidsen og siger:
“Tag vandreskoene på og giv dig selv og det nye år en frisk start med en rask tur i Tokkekøb Hegn og med en afstikker op til Store Dyrehave.
Der bliver ikke de mange pauser, men husk alligevel madpakke og noget varmt at drikke. Alle er velkomne. Turen slutter ved udgangspunktet ca. kl. 15:00."
"Det koster 30,- kr. at deltage, hvis man ikke er medlem,” lyder det fra Lis Nielsen.
Endnu et arrangement til Tokkekøb Hegn og Store Dyrehave syd
Der arrangeres også en tur med Dansk Vandrelaug lørdag, den 6. januar, kl. 10:00 - også med startsted ved Allerød Station. Denne tur er også på ca. 16 km, og turleder er Christian Lauritzen, som oplyser, at I Store Dyrehave ses skovens indretning til parforcejagt tydeligt. Mobil: 20 29 95 74.