Julekoncert med Studenter-sangerne i Blovstrød Kirke

Søndag, den 17. december kl. 15:00 synges igen i år julen ind i Blovstrød af Danmarks største og ældste mandskor.

Mange måtte sidste år gå forgæves, og derfor har Blovstrød Kirke igen i år inviteret Studentersangerne til at synge julen ind. Arkivfoto: AOB

JULEKONCERT  "Sidste år måtte mange gå forgæves, og derfor har vi igen i år inviteret Studentersangerne til at synge julen ind i Blovstrød," siger sognepræst Kristine Krarup og fortsætte:

"Studentersangerne er Danmarks ældste mandskor, og de vil synge alle de elskede julesange. Sangforeningen blev stiftet i 1839 i studenter-miljøet i København og fik hurtigt en fast tilknytning til Københavns Universitet, og siden 1869 har sangforeningen medvirket ved Universitetets officielle begivenheder.

Utallige studerende og kandidater lytter hvert år til Studenter-sangforeningen i Universitetets festsal, ved blandt andet Årsfesten, immatrikulation og lægeløfter."

Kirkens egen sanger Niels Moltved, som også er studentersanger, vil binde programmet sammen med annekdoter og introduktioner til sangene. Efter koncerten vil der være julekomsammen med glühwein i sognegården.

Det er nu på søndag, den 17. december kl. 15:00 i Blovstrød Kirke og det er ganske gratis. 

Studenter-Sangforeningen - Danmarks største og ældste mandskor - synger igen i år julen ind i Blovstrød. Foto: Andreas Houman, Das Büro