I onsdags har der været indbrud i to villaer i Blovstrød - på Klintevej og på Parkvej.
INDBRUD Nordsjællands Politi har fået anmeldelser om to indbrud i Blovstrød.
Det ene indbrud er sket i en villa på Klintevej i perioden mellem onsdag kl. 23:30 og torsdag kl. 9:00. Der er opbrudt en havedør og stjålet sølvtøj, guldmanchetter, bærbar pc med mere.
Ved det andet indbrud er en havedør i en villa på Parkvej, onsdag mellem kl. 16:00 og 22:00 brudt op. Her er det ikke opgjort, hvad der måtte være stjålet.