Der kommer kun én valgplakat op fra hvert parti på M.D. Madsensvej.
VALGPLAKATER Valgkampen forud for kommunalvalget den 21. november starter formelt lørdag, den 28. oktober kl. 12.00. Så får partierne lov til at ophænge valgplakater.
Der er altid rift om de bedste lygtepæle til valgplakaterne, men for at undgå at M.D. Madsensvej bliver overfyldt med valgplakater, og at der ophænges ulovlige plakater, har alle partiforeninger i Allerød i fællesskab besluttet, at hvert parti kun må ophænge én plakat på M.D. Madsensvej.
For at få fastlagt hvilken placering de enkelte partier får tildelt, foretages der lodtrækning, og det sker allerede mandag, den 23. oktober kl. 16:30 foran Kvickly.