Flere trafikulykker ved Kongevejen/Høveltevej

Med få dages mellemrum er der sket to trafikuheld ved det farlige T-kryds Kongevejen/Høveltevej

Flere biler er impliceret i ulykken i dag, hvor akutlægen hurtig er fremme. Foto: AOB

Ulykke i torsdags
I T-krydset ved Kongevejen/Høveltevej svingede en 21-årig mand i sin personbil ud foran en varebil torsdag morgen og de to biler stødte sammen.

Ifølge Nordsjælland Politi kom personbilen fra Høveltevej, og den 21-årige mand vil svinge til venstre mod nord ud på Kongevejen. Her overser han en varebil, som bliver ført af en 54-årig mand fra Allerød, der kører mod Birkerød. 

Politi oplyser, at der ved denne ulykke kun er sket materiel skade. 

En af de skadede biler stopper midt i T-krydest. Foto: AOB

Også en ulykke i dag
I dag - kl. ca. 14:30 - skete en ny ulykke samme sted, og som var noget mere voldsom, og hvor flere biler blev impliceret. En af bilerne havner på skrænten ved trappen op til Høveltegård. En anden bil kommer ikke længere end til midt i T-krydset.

Et farligt kryds
T-krydset - Kongevejen/Høveltevej - er et farligt kryds, idet det er svært at overskue trafikken, da selve krydset ligger på en bakketop, og hvis man kommer fra Høveltevej er bilerne med 80 km/t på Kongevejen svære at overse. 

                                    Den ene af bilerne havner op ad skrænten ved trappen
                                    til Høveltegård. Foto: AOB