Æbler efterlyses til høstfesten

Har du overskud af æbler i år? Så kan du donere dem til æblemosteriet i forbindelse med høstgudstjenesten

Der presses æbler til æblesaft ved sognegården - vel at mærke - hvis der kommer nok med æbler. Arkivfoto: AOB

Som sædvanligt bages der bålpandekager i præstegårdshaven. Arkivfoto: AOB

På søndag, den 25. september, kl. 11.00 afholdes der høstgudstjeneste ved sognepræst Kristine K. Ravn.

Traditionen tro fejres høsten med en festlig gudstjeneste og hyggeligt samvær, og kirkens kor medvirker.
 
Man begynder med en festgudstjeneste, hvor alle børn bærer høstens gaver ind i kirken. Kirken skal derfor bede alle børn, der har lyst til at være med, om at møde 15 minutter før i sognegården.

Alle er meget velkomne - børn såvel som voksne.

Efter gudstjenesten presses der æbler og bages bålpandekager, og senere holdes der auktion over høstens gaver i præstegårdshaven.

Efterlysning af æbler
I forbindelse med æblesaft-presningen efterlyser kirken æbler. Ingelise Semark siger således: "Har du overskud af æbler i år? Så kan du donere dem til æblemosteriet i forbindelse med høstgudstjenesten i Blovstrød Kirke. Æblerne kan afleveres til Ingelise Semark på Østervang 1 senest senes dagen før: lørdag den 24. september.