Europas største triatlon-begivenhed, Ironman Copenhagen, kom i dag godt gennem Blovstrød
Rigtig mange Blovstrødborgere havde i dagens anledning taget opstilling langs Kongevejen for at følge Ironman-cykelløbet. Rytterne kom nordfra fra Kirkeltevej og fortsatte syd på mod København. Helt fra tidlig på dagen var der konstant cykelryttere, og de kom fra omkring 50 forskellige nationer.
Det var jo et fantastisk flot vejr, så mange havde sat stole frem og nød cykelløbet med kaffe og kage. Vor fotograf var også tilstede og fik bl.a. disse fotos i 'kassen'.