Blovstrød-borger: Center Sandholm har mange kriminelle

En Blovstrød-borger skriver: "Mange voldstrusler og chikane fra asylansøgere i Sandholm - løsning efterlyses!"

Erik Skjødt siger: "Politiet er ikke synlige. Der er over 80 politifolk fra NUC i Center Sandholm! Skal vi have private vagtværn? LØSNING EFTERLYSES?" Foto: AOB

I et læserindlæg i dag i allerødnyt.dk skriver en Blovstrød-borger, Erik Skjødt, fra Mosevænget: "Der er mange kriminelle og indbrud, voldstrusler og chikane fra asylansøgere i Center Sandholm." Erik Skjødt giver nogle eksempler:

- Chikane af medarbejdere hos 7-Eleven.

- Tirsdag, den 12. juli blev en ældre dame med rollator generet af 15 asylansøgere, der blokerede fortovet, så den ældre måtte forcere kantsten. 
De flyttede sig ikke, før jeg verbalt fik dem flyttet.

- Bus 381 er fyldt med asylansøgere, og alt og alle bliver generet. Hvem har ansvaret politiet eller busselskabet? Nu skal det stoppe. Skal borgere være utrygge?
 
- Søndag blev en ung pige forfulgt af tre meget mørke mænd på Blovstrød Allé, og kun fordi en Security-vogn fra et privat selskab var der inden for ét minut, blev disse mænd jaget bort. 

Erik Skjødt slutter: "Politiet er IKKE synlige. Der er over 80 politifolk fra NUC i Sandholm??? Skal vi have private vagtværn? LØSNING EFTERLYSES?"