En 24-årig marokkansk statsborger er blevet varetægtsfængslet i tre uger sigtet for vold og tyveri
Mandag morgen blev der stjålet en mobil-telefon i Center Sandholm, og da ejeren af telefonen ville have den tilbage, så udviklede det sig voldsomt.
Den 24-årige asylansøger nikkede angiveligt ejeren af mobiltelefon en skalle, og da en anden fra lejren ville blande sig, så blev han slået flere gange med en kniv, dog uden større skade.
Den 24-årige blev ved et grundlovsforhør tirsdag formiddag varetægtsfængslet i tre uger. Han er sigtet efter en paragraf om simpel vold, da han angiveligt nikkede en mand en skalle, og derudover er han sigtet efter den lidt grovere paragraf, da han har truet og slået ud med en kniv. Han er også sigtet for at have stjålet en mobiltelefon.
Den 24-årige nægter sig skyldig, men han erkender at have haft en kniv.