Kørte med kokain og uden kørekort

Nordsjællands Politi stoppede en bilist, som var påvirket af kokain og uden førerret

På Ny Møllevej stoppede politiet en bilist, som var påvirket af kokain. Arkivfoto

Lørdag aften, klokken 18:20 blev en 55-årig mand fra København standset på Ny Møllevej af politiet.

Det viste sig, at manden kørte uden kørekort, og den 55-årige blev også testet positiv for kokain. Manden blev derfor bragt til sygehuset, hvor han fik taget en blodprøve.

Nordsjællands Politi oplyser, at han herefter blev sigtet for kørsel uden førerret samt at være påvirket af euforiserende stoffer under kørslen.