Kirkernes fælles Aktivitetsudvalg havde i år valgt at cykle turen med start ved Lillerød Kirke og med afslutning ved Blovstrød Kirke - og i år med rundvisning på kirkegårdene
Cykelturen 'Fra kirke til kirke' blev i maj måned afviklet for anden gang. Kirkernes fælles Aktivitetsudvalg havde i år valgt at cykle turen med start ved Lillerød Kirke og med slut ved Blovstrød Kirke - og i år med rundvisning på kirkegårdene.
På alle rundvisninger hørte deltagerne om, hvad der var særegent for den enkelte kirkegård mht. historiske personer, kirkegårdens historie eller fremmede gravsatte. Man fik indblik i kirkegårdenes planlægning af fremtidige gravpladser ud fra begravelses-skikkenes forandringer fra tidligere tider til nu.
Der var mødt 30 interesserede cyklister op til arrangementet og dagens første rundvisning var på Lillerøds kirkegård. Herefter forsatte deltagerne til Engholmkirken, hvor man hørte om kirkens skovkirkegård.
Efterfølgende var der lidt drikkelse og frugt, hvorefter de cyklende deltagerne kørte til Lynge, hvor der var rundvisning, inden den medbragte mad blev spist. "Man blev blev godt taget imod og fik ovenikøbet lidt musik til maden," fortæller arrangørerne.
Turen fortsatte til Uggeløse med rundvisning på kirkegården og forevisning af præstegården 'Rytterskolen' og den tidligere kro.
Herfra gik turen videre til Blovstrød Sognegård, hvor der efter kirkegårdsrundvisningen var kaffe og kage, som smagte fantastisk efter en dag med mange nye indtryk og informationer om Allerøds kirkegårde. Der var tak til alle der tog imod gæsterne og mødte deltagerne med inspirerende fortællinger, og til menighedsrådene for at sige ja til turen.