Asylansøger begår indbrud i Lillerød

En beruset 31-årig fra Center Sandhom anholdt efter indbrud. Han gik rundt og bankede på ruder i Lillerød

En patrulje fra Nordsjællands Politi kom til stedet, og anholdt en stærkt beruset 31-årig mand, som er tilmeldt Center Sandholm. Arkivfoto: AOB

Vidner så en gerningsmand gå rundt og banke på vinduer i villaer i Lillerød om eftermiddagen. Han prøvede ligeledes at komme ind på Allerød Bibliotek.

Da ingen lukkede op i en villa, knuste manden en rude i hoveddøren med en sten, stak hånden ind og låste op, hvorefter han stjal champagne og et kamera
.
Da flere havde anmeldt episoderne til politiet, kom en patruljevogn fra Nordsjællands Politi til stedet, og patruljen anholdt en stærkt beruset 31-årig mand, som er tilmeldt Center Sandholm. Den 31-årige blev afhørt mandag.