AOBs aprilsnar

AOB drev gæk med sine læsere i går - den 1. april - men det varede ikke længe før læserne gennemskuede historien

Inden artiklen gik i luften i går, havde vi fået Jesper Hammers godkendelse til AOBs manipulerede foto.

Inden artiklen gik i luften i går, havde vi fået Jesper Hammers godkendelse til AOBs manipulerede foto.

Historien i går - den 1. april - om at Blovstrødbanen skulle føres videre fra Blovstrødhallen til den ny privatskole på Ny Allerødgård, fik rigtig mange af vore læsere til at reagere positiv på den historie. På Facebook er historien nået ud til over 1.400 personer, og rigtig mange har kommenteret den fingerede historie.

Så godt som alle havde - inden de var kommet helt igennem teksten - gennemskuet, at der måtte være tale om, at AOB drev gæk med sine læsere. Og ganske rigtig - det var jo den 1. april!

Redaktionen havde - forinden artiklen gik i luften - fået godkendt teksten af de to personer, som udtaler sig i artiklen (formanden for Blovstrødbanen, Alex Udstad og formanden for Teknik- og Planudvalget, Jesper Hammer).
 

Derfor driver vi gæk med hinanden 1. april
* Skikken med at narre andre den 1. april har været kendt i Danmark siden 1600-tallet og kendes over hele Europa.

* Aprilsnar hænger sammen med forår og "nytår".

- Foråret er også en form for nytår. Det er det tidspunkt, hvor naturens cyklus starter forfra, og et tidspunkt, der traditionelt har givet en anledning til at drille, gække og vende hverdagens normer lidt på hovedet, som det for eksempel sker til fastelavn.

* I Europa kendes skikken at "narre april" tidligst fra 1600-årenes Tyskland, men en lignende skik - qurinalerne - fandtes også i det gamle Rom.

- Her var narrerierne knyttet til nytår, et tidspunkt, hvor vi jo også i dag betjener os af spøg-og-skæmt og laver godmodige drillerier med hinanden.

* Danske medier har siden 1900 tallet skrevet falske nyheder 1. april.

* En af de første aprilsnarre i den danske presse så man i 1914, hvor en københavnsk avis kunne berette, at solen havde sovet over sig og var stået op ni minutter for sent.

* I dag har mange medier som regel en aprilsnar - altså en fingeret og temmelig usandsynlig historie - et eller andet sted i spalterne eller i udsendelsen den 1. april.

Kilde: Dansk Historisk Fællesråd, Den Store Danske