Slagsmål i Center Sandholm

Tre mandlige asylansøgere var i gang med at banke en fjerde, da en kvindelig ansat forsøgte at standse slagsmålet men blev selv ramt

Politiet oplyser i døgnrapporten, at tre mænd er blevet sigtet for vold imod tjenestemand. Arkivfoto: AOB

Politiet oplyser i døgnrapporten, at tre mænd er blevet sigtet for vold imod tjenestemand. Arkivfoto: AOB

Nordsjællands Politi blev torsdag klokken 12:30 kaldt ud til Center Sandholm, hvor tre mandlige asylansøgere var i gang med at banke en fjerde person. I følge politiet udviklede situationen sig så voldsomt, at en kvindelig ansat på centret forsøgte at standse slagsmålet men blev derved også ramt.

Politiet oplyser i døgnrapporten, at de tre mænd på henholdsvis 16 år, 16 år og 17 år nu er sigtet for vold imod tjenestemand. Den fjerde asylansøgers alder fremgår ikke af døgnrapporten, og heller ikke den kvindelige ansatte i Center Sandholm.