Efterlysning af frivillige hænder til Blovstrød Kirke

De mange aktiviteter i Blovstrød Kirke kan kun lade sig gøre, fordi der er en stor gruppe af frivillige, der hjælper til med arrangementerne

Den 2. april holdes 'Årets møde' i sognegården for alle frivillige. Gamle kendinge såvel som nye kræfter er velkomne. Foto: AOB

Den 2. april holdes 'Årets møde' i sognegården for alle frivillige. Gamle kendinge såvel som nye kræfter er velkomne. Foto: AOB

Blovstrød Kirke er en kirke med et stort aktivitetsniveau, som kun kan hænge sammen med hjælp fra de mange frivillige hænder i sognet.

I den anledning siger sognepræst Kristine K. Ravn:
"De mange aktiviteter i Blovstrød Kirke kan kun lade sig gøre, fordi der er en stor gruppe af frivillige, der hjælper til med alt fra kaffebrygning og bålpandekager til fastelavnstønder og høstauktion."

"Lørdag, den 2. april holder vi årets møde i sognegården for alle frivillige, hvor vi vil planlægge det næste år, ligesom det er muligt at komme med idéer til ting, man kunne tænke sig at sætte i værk."

"Alle er meget velkomne til mødet – gamle kendinge såvel som nye kræfter. Der vil blive serveret morgenmad med blødt brød," siger Kristine K. Ravn.